Hvordan TB-500 opstod

TB-500 har hverken en enkelt opfinder eller en berømt lanceringsdato. Historien begynder med et protein, som forskerne først troede var et hormon fra brislen.

På jagt efter brisselhormoner

I 1960'erne og 1970'erne fremstillede Allan Goldstein og kolleger ekstrakter af kalvebrissel, såkaldte thymosinfraktioner, i håb om at finde hormoner, der styrer immunsystemet. I en artikel fra 1982 i Journal of Biological Chemistry offentliggjorde Teresa Low og Goldstein hele sekvensen for et af disse peptider. De kaldte det thymosin beta-4: 43 aminosyrer, der begynder med et acetyleret serin.

En overraskelse i blodpladerne

Senere arbejde viste, at thymosin beta-4 ikke er begrænset til brislen. I 1991 fandt Daniel Safer og kolleger ud af, at et actinbindende peptid, de havde isoleret fra menneskelige blodplader og kaldt Fx, faktisk var identisk med thymosin beta-4. Proteinet viste sig at være et af cellens vigtigste redskaber til at styre actin.

Interesse for heling

Omkring årtusindskiftet testede forskere ved de amerikanske National Institutes of Health thymosin beta-4 på sår. Deres rottestudie fra 1999 beskrev hurtigere lukning af huden og flere nye blodkar. To artikler i Nature, fra 2004 og 2007, forbandt derefter proteinet med overlevelse af hjerteceller og aktivering af reparationsceller i det ydre lag af musehjertet.

Klinisk udvikling af hele proteinet

Et amerikansk firma, RegeneRx Biopharmaceuticals, og senere samarbejdspartnere udviklede syntetisk thymosin beta-4 under koder som RGN-259 til øjendråber og RGN-137 til hudgeler. Der fulgte forsøg med kroniske hudsår, tørre øjne og en hornhindesygdom kaldet neurotrofisk keratopati. Ingen af dem har endnu ført til et godkendt produkt.

TB-500 dukker op

Det korte acetylerede fragment dukkede op som et veterinærpræparat markedsført over for hestevæddeløbsverdenen. I 2012 offentliggjorde Hong Kong Jockey Clubs laboratorium den første metode, der kunne bekræfte TB-500 og dets nedbrydningsprodukter i hesteurin og hesteblod efter en enkelt dosis på 10 mg. Siden har væddeløbsmyndighederne og Verdens Antidopingagentur behandlet thymosin beta-4 og dets derivater som forbudte.

I dag

TB-500 diskuteres meget i fitnessfora, ofte med påstande lånt fra studier af hele proteinet. Nyere antidopingforskning, som et populationsstudie fra 2025 af thymosin beta-4-niveauer hos væddeløbsheste, fokuserer på at skelne naturlige niveauer fra misbrug.